Den Danske Antikvarboghandlerforening

Den Danske Antikvarboghandlerforening blev stiftet den 16. december 1920, og den er blandt verdens ældste af sin slags, efter den engelske forening, der blev grundlagt i 1906 og den franske forening, stiftet 1914.


For at blive medlem af Den Danske Antikvarboghandler-forening skal man overbevise foreningens bestyrelse om at man er fagligt velkvalificeret, man skal have været fuldtidsbeskæftiget i faget i mindst 3 år, og have faget som hovederhverv – og så skal bestyrelsen i øvrigt finde at ansøgeren er egnet til medlemskab.


Som medlem af Den Danske Antikvarboghandlerforening er man tilknyttet The International League of Antiquarian Booksellers (ILAB), en brancheforening der består af mere end 20 landes nationale foreninger, med omkring 2000 medlemmer fra hele verden. ILAB's formål er at fremme samarbejdet mellem antikvarboghandlere på tværs af landegrænser.

Medlemskab af Den Danske Antikvarboghandlerforening giver Dem større sikkerhed for et tilfredsstillende resultat, hvis De skal købe eller sælge antikvariske bøger og grafik.

Billedgalleri

Find dine bøger på www.antikvariat.net

Siden oktober 1998 har www.antikvariat.net tilbudt søgning efter bøger fra internetdatabasen fra de skandinaviske medlemmer af ILAB (the International League of Antiquarian Booksellers). Dette websted opstod på initiativ af Svenska Antikvariat Förening (SVAF), Den Danske Antikvarboghandlerforening (ABF), og Norsk Antikvarbokhandlerforening (NABF).

Der er i dag 54 deltagende antikvariater på www.antikvariat.net, der samlet deltager med over 1.200.000 titler, og der tilføjes i gennemsnit 5.000 titler hver uge.

Tanken var at samle antikvarboghandlerne på en platform, hvor kunderne kunne søge efter de bøger de måtte mangle til deres samlinger eller blot til lystlæsningen i ferien. Men uanset formålet med lysten til at købe antikvariske bøger, skulle kunderne have mulighed for at købe bøgerne i et professionelt miljø, hvor kvaliteten og grundigheden var garanteret. Sidenhen er websitet vokset og er udviklet over flere omgange.

Vi står nu med den tredje generation website, og håber at vi med denne transformation nu er landet et sted, hvor vi hele tiden kan udvikle vores boglige univers for alle vore gode kunder.

Til glæde og gavn for alle bogelskere, der sammen med os deler passionen for den gode bog, det gode håndværk og for interessen i at bevare den meget lange hukommelse, som antikvariatbranchen står som garant for. Uden antikvarboghandlere ville utroligt mange bøger være gået op i røg, og muligheden for at søge tilbage i bogens historie ville være meget svær at lykkes med. Som vi siger: Hvor andre brænder bøgerne, bevarer antikvarboghandlerne både bogen og dens lange historie, til gavn for alle.

Medlemmer af ABF


Medlemmer i København

Asgaards Antikvariat, Email: info@forum-antikvariat.dk
Klik her for at se Asgaards Antikvariats bøger på www.antikvariat.net
Bøger & Kuriosa, Læderstræde 9, 1201 Kbh. K. Email: rnn@kuriosa.dk 
Klik her for at se   Bøger &Kuriosas bøger på www.antikvariat.net
Classensgade Antikvariat. Email: classensgadeantikvariat@mail.dk
Klik her for at se Classensgades Antikvariats bøger på www.antikvariat.net
Herman H. J. Lynge & Søn, Silkegade 11, 1113 Kbh. K. Email: herman@lynge.com
Klik her for at se Herman H. J. Lynge & Søns bøger på www.antikvariat.net
Kirkegaards Antikvariat, Islands Brygge 25, 2300 Kbh. S. Email: kirkegaards@posteo.net
Klik her for at se  Kirkegaards Antikvariats bøger på www.antikvariat.net
Paludans Antikvariat, Fiolstræde 10, 1171 Kbh. K. Email: antikvariat@paludan-bog.dk
Klik her for at se  Paludans Antikvariats bøger på www.antikvariat.net
Seiers Antikvariat, Nansensgade 74-76, 1366 Kbh. K. Email: jrseier@gmail.com
Klik her for at se  Seiers Antikvariats bøger på www.antikvariat.net
Sophia Rare Books, Flæsketorvet 68, 1711 Kbh. V. Email: christian@sophiararebooks.com
Storrs Antikvariat, Frederikssundsvej 61, 2400 Kbh. NV. Email: storrsantikvariat@gmail.com
Klik her for at se  Storrs Antikvariats bøger på www.antikvariat.net
The Booktrader, H. C. Ørstedsvej 39B, 1879 Frb.C. Email: hello@booktrader.dk
Klik her for at se The Booktraders bøger på www.antikvariat.net
Vangsgaards Antikvariat, Fiolstræde 34-36, 1171 Kbh. K. Email: order@vangsgaards.dk
Klik her for at se Vangsgaards Antikvariats bøger på www.antikvariat.net


Kontakt os

Facebook

Besøg os: 
Silkegade 11, 1113 København K, Danmark

Kontakt:
+45 33155335
maria@lynge.com